Ejendommen har fået opstillet flere beholdere til det affald, der skal sorteres. På den måde har vi fået opstillet sorteringsløsninger så tæt på husstanden som muligt. Opstillingen af beholderne er resultatet af et besøg fra Gentofte Kommunes affaldskonsulent, som i samarbejde med repræsentanter fra ejendommen har fundet frem til lige netop den løsning, der passer til vores forhold og behov
Sorteringsvejledningen giver dig overblik over de forskellige affaldsordninger og gør det lettere for dig at sortere affaldet korrekt:
På gentofte.dk/affaldsabc kan du desuden få hjælp til sorteringen af mere specielle affaldstyper.
Ændring af storskraldsordningen
Du skal være opmærksom på, at skraldefolkene ikke længere henter glas, papir og småt metal samt småt plast fra fortovet som et led i ordningen for storskrald. Fremover skal du derfor bruge beholderne på ejendommen, de offentlige kuber eller Genbrugsstationen.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til de nye sorteringsløsninger, sortering eller til affald generelt så er du naturligvis velkommen til at kontakte Gentofte Kommune på mail renovation@gentofte.dk eller telefon 39 98 81 00.